skip to Main Content
Gratis afhentning i vores malingsfabrik    Levering hver torsdag eller fredag.
Prisfald: 50% rabat på 2,5 liter, alle farver undtaget ekstrahvid og rosenkvarts. Prisen efter rabat: kr. 224
Prisfald: 35% rabat på 9 liter, alle farver undtagen rosenkvarts. Prisen efter rabat: kr. 779
Vores webbutik fungerer ikke lige nu. Indtil den igen er klar, kan du bestille varer på email: dorteussing@gmail.com eller tlf: 41569804.

Hvad er fuldt deklareret?

Alt vor maling er helt uden uønsket kemi. Er diffusionsåben og naturligvis fuldt deklarerede.

Er malingen FULDT DEKLARERET, betyder det, at man som producent aktivt har valgt at angive alle stoffer og råvarer, der er brugt i malingen – ikke kun de EU pligtige deklarerede stoffer, men også de stoffer, der ikke er lovkrav om at angive.

Når en maling er fuldt deklareret, ved du som forbruger, præcis hvad malingen er lavet af.

Helt fri for uønsket kemi

Ærlik er en bæredygtig maling baseret på linolie – med få velvalgte råvarer. Den er helt uden uønsket kemi.

Fri for allergifremkaldende stoffer – såsom MI og beslægtede konserveringsmidler, samt sundhedsskadelige organiske opløsningsmidler (VOC).

Vores maling er dokumenteret og grundigt testet i praksis – således at vi er helt sikre på, hvordan hvert enkelt indholdsstof reagerer i malingen.

De råvarer og indholdsstoffer, vi har valgt at tilsætte, gør samtidig malingen diffusionsåben. Diffusionsåben betyder, at malingen tillader væggen at ånde – og afgive fugt. Det bidrager til et bedre indeklima.

Er en maling ikke diffusionsåben, kan den aktivt medvirke til at spærre fugt inde i bygningen – og i byggematerialerne. Husstøvmider og skimmelsvamp trives godt i fugtige boliger.

Ikke noget skrevet med småt

Hos os står der ikke noget skrevet med småt. Vi deklarerer naturligvis fuldt ud.

Vi bruger råvarer og processer, som har været anerkendt og brugt i århundreder. Men samtidig går vi ikke på kompromis omkring funktionalitet og kvalitet. Alle vores produkter skal have de funktionelle egenskaber og den høje kvalitet, som vi forventer af malerprodukter i dag – vores er blot mere skånsomme overfor mennesker, bygninger og miljøet.

Derfor er Ærlik ikke kun et bæredygtigt tilvalg, men samtidig et bevidst valg for kvalitet og finish. Malingen har en smuk, ekstra mat finish og giver et levende, varmt udtryk.

Lokal, med holdning og erfaring

Ærlik er udviklet og produceres i Ringsted af Egen Vinding & Datter.

Siden starten af 1980’erne har vi hos Egen Vinding & Datter arbejdet målrettet med at skabe nye natur- og miljøvenlige byggemetoder og produkter. For der er sund fornuft, god økonomi og en sikring af fremtiden i at have fokus på materialevalg og miljø, når den nye bolig skal designes – eller den gamle renoveres.

Ekspertise gennem erfaring

Hos Egen Vinding & Datter tror vi på “learning-by-doing”.

I byggebranchen har der – historisk set – ikke været en overvældende fokus på bæredygtighed, derfor har vi gennem tiden selv udviklet nye og bedre måder at bygge på. Som vores maling – helt uden uønsket kemi, ubrændte lersten med lav miljøbelastning og vinduer, der holder i over 100 år.

Vi bygger blandt andet på “cradle-to-cradle”-tankegangen. Vi har både fokus på, hvad der går forud for vores byggeri og materialefremstilling, og hvad der skal tages hensyn til i forhold til fremtiden.

Selvom vi er den virksomhed i Danmark med mest ekspertise inden for bæredygtigt og økologisk byggeri, stræber vi altid efter endnu bedre måder at bygge på.

Virksomhed med holdning

Vi er en virksomhed med holdninger, som vores navn ,Ærlik, også afspejler. Vi har den grundlæggende holdning, at man som erhvervsdrivende – og som menneske – må tage ansvar for sin omverden.

Back To Top