skip to Main Content
Gratis afhentning i vores malingsfabrik    Levering hver torsdag eller fredag.
Prisfald: 50% rabat på 2,5 liter, alle farver undtaget ekstrahvid og rosenkvarts. Prisen efter rabat: kr. 224
Prisfald: 35% rabat på 9 liter, alle farver undtagen rosenkvarts. Prisen efter rabat: kr. 779
Vores webbutik fungerer ikke lige nu. Indtil den igen er klar, kan du bestille varer på email: dorteussing@gmail.com eller tlf: 41569804.

Indeklima & allergi

Skimmelsvamp er i dag et betydeligt problem. I hver 8. bolig i Danmark findes problemet med svamp. Skimmelsvamp i dit indeklima kan give kognitive problemer, træthed, hovedpine – og kan føre til astma og allergi.

Samtidig er vores huse i langt højere grad end tidligere fyldt med byggematerialer og inventar, der indeholder tunge, flygtige kemikalier – kemikalier, som afgasser til indeklimaet. I en stor del af det eksisterende byggeri er der problemer med afgasning. Som afgasning af PCB fra bløde fuger, lim fra træplader, phthalater fra byggevarer og biocider fra overfladebehandling.

Alt dette udgør en sundhedsmæssig risiko og kan føre til bl.a. hjertekarsygdomme, kræft, infektioner, astma og allergi. Hertil kommer, at 20-40% af danskerne, som følge af dårligt indeklima, lider af hovedpine og træthed.

At skabe et godt indeklima handler altså i høj grad om vores livskvalitet.

 

Et stort antal af de solgte indendørs malinger er konserveret med Methylisothiazolinone (MI), der har vist sig meget problematisk i forhold til indeklimaet. Med negative konsekvenser både i forhold til arbejdsmiljø og allergi – i form af eksem og luftvejsgener.

Indeholder en maling >0,0015% MI, skal MI deklareres. Du skal dog stadig være opmærksom på, at der kan være MI i en maling, uden at det fremgår af deklarationen, hvis indholdet af MI er under grænseværdien.

Vil man, som forbruger, undgå MI, skal man vælge produkter, der ikke indeholder stoffet ”Methylisothiazolinone” og andre isothiazolinoner.

Det giver derfor mening at gå efter en maling, der er fuldt deklareret og angiver, at den indeholder 0% MI.

Det er i dag tilladt at bruge MI i Svane-og Blomstmærket maling. Mens en mærkning med Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark ikke tillader, at der er anvendt MI. Vi er i gang med at få vores naturmaling mærket med Blå Krans.

Alle vores produkter er helt uden MI, VOC eller andre skadelige stoffer.

KØB ALERGIVENLIG MALING HER

For os er det sund fornuft at undgå kemi, som er skadelig for dig og din bygning. Det giver mening at begrænse brugen af stoffer i hverdagen, hvor vi ikke – fuldt ud – kender deres indvirkning på os.

Vores malinger er skabt som et bedre alternativ til konventionelle malerprodukter. Udviklet som en reaktion på VOC, MI og lignende konserveringsmidler – og deraf resulterende allergier.

Så om det er miljøbevidsthed, ønsket om at renovere din bolig med respekt for tradition eller om du har problemer med allergi i din hverdag – og bolig, så står vi altid klar til at hjælpe dig til at finde de gode løsninger.

Rigtig god arbejdslyst!

Back To Top