Februar 2026:

Har du hørt om BIT i maling?

Endnu et konserveringsmiddel skaber vækst i antallet af allergitilfælde

I vandbaserede vægmalinger er det mere reglen end undtagelsen, at der tilsættes konserveringsmidler af typen MI. En undersøgelse fra Gentofte Hospital baseret på mere end 6000 patienter viser, at der er et fald i antal patienter med kontaktallergi pga. MI, da reglerne for brug af dette er blevet skærpet. Til gengæld er der vækst i antallet af patienter med kontaktallergi overfor BIT, som i stigende grad har erstattet MI som konserveringsmiddel i maling.

 

Undersøgelsen viser også, at der er flere mandlige patienter og erhvervsrelaterede tilfælde, når det handler om BIT. MI blev, skriver de, i højere grad brugt i kosmetiske produkter, som flere kvinder gør brug af. Den stigende kontaktallergi overfor BIT rammer ifølge undersøgelsen bl.a. malere, men det kan også ramme folk, der bor eller arbejder i nymalede omgivelser, hvor malingen indeholder BIT.

 

Hvis du bliver sensitiv er det for resten af livet

Hvis du først har fået allergi eller overfølsomhed, hvor symptomerne er træthed, hovedpine og andre kognitive reaktioner – så har du det for resten af livet. Det kan desværre betyde, at det er svært at finde et sted at bo eller arbejde, hvor du undgår disse symptomer.

 

Svanemærket kan ikke bruges her

Derfor: Hvis du skal male indendørs, så tjek sikkerhedsdatabladet. Selv i Svanemærket væg- og loft maling er der ofte tilsat konserveringsmidler som Mi og BIT, eller andre derivater af gruppen -methylisothiazolinone som MI, MCI, MCIT, OIT eller MIT-HCl, der også kan forårsage allergi og overfølsomhed.

 

Den norske allergiforening har tilladt BIT i maling bl.a. fordi der er mindre mængder aktivstof, men f.eks. malere bliver hele tiden udsat for disse små mængder, og derfor er de i særlig risikogruppe for allergi og overfølsomhed overfor BIT. Og de skal udholde konsekvenserne i flere år. Desværre har Astma og allergiforbundet i DK også tilladt brug af BIT i Svanemærket i Danmark, muligvis fordi de har tilladt det i Norge.

 

Du har altid et valg

Hvis du er i tvivl har du selvfølgelig også mulighed for at vælge en vægmaling uden konserveringsmiddel, f.eks. Naturmaling fra Ærlik.

Se artiklen fra Gentofte Hospital her:  https://www.videncenterforallergi.dk/?s=BIT

*  Derivat (indenfor kemi) er et kemisk stof, der kan afledes af et andet grundlæggende stof

 

BIT er en tungere forbindelse end MI og den er derfor mindre flygtig

I konserveringsmidlet BIT er methyl-gruppen i MI substitueret med en benzyl-gruppe, der er væsentligt tungere end methyl-gruppen. BIT er derfor mindre flygtigt end MI, og derfor vil den daglige belastning med -isothiazolinone være mindre med BIT end med MI for en beboer.

Til gengæld vil BIT belaste bo-miljøet i flere år, hvilket beboerne vil blive eksponeret for. De malere, der arbejder dagligt med maling tilsat konserveringsmidlet BIT bliver særligt belastet af malingsaerosoler fra den våde maling og malingsruller. Aerosoler med BIT, der rammer fri hud og lunger, gør faktisk den mindre flygtighed irrelevant.

Se også Forbrugerrådets test af maling bl.a. i f.t. afgasning af MI her:

https://taenk.dk/test/maling?gad_source=1&gad_campaignid=13446976761&gclid=EAIaIQobChMIt6Cu96CAkQMVhYODBx0LuQl0EAAYASAAEgLonfD_BwE