Grundrens og penselrens uden uønsket kemi

Ærlik grundrens og Ærlik penselrens er det enkle valg til effektiv og miljøvenlig rengøring, når du skal i gang med at male og til vedligeholdelse af værktøj.

Rens

Grundrens biologisk nedbrydelig
Fra 90,00 kr.
Tilføj til indkøbskurv
Penselrens biologisk nedbrydelig
Fra 75,00 kr.
Tilføj til indkøbskurv

Grundrens til såvel indendørs som udendørs overflader

Ærlik grundrens kan du bruge til rengøring af indendørs og udendørs overflader, inden du maler. Det er et effektivt, miljøvenligt rengøringsmiddel til at fjerne snavs og opløse fedtbelægninger. Den kan bruges til træværk såvel som malede eller andre overflader.

Du kan bruge vores grundrens uanset om du skal male med naturmaling, linoliemaling eller f.eks. akrylmaling, da den generelt er god til at afrense fedtede overflader.

Penselrens til både naturmaling og linoliemaling

Ærlik Penselrens er et effektivt rengøringsmiddel til at fjerne snavs, fedt og malingrester – og giver dine pensler et længere liv. Det kan bruges til både pensler, malerruller og andet malerværktøj.

Fuldt deklareret 

Ærlik grundrens og Ærlik penselrens er fuldt deklareret og indeholder kun:

Ærlik grundrens:

  • vand

  • biologisk nedbrydelig tensid

  • natriumhydroxid

  • tertrakaliumpyrophospat

  • intet andet

Brug altid handsker og beskyttelsesbriller, når der arbejdes med grundrens. Det er meget basisk (høj Ph), undgå derfor at få det i øjnene. Skulle det ske, skylles straks grundligt med saltvand.

Brugsvejledning

Til rengøring før maling: Brug 1 del grundrens til 5 dele vand.

Til afvaskning: Brug 1 del grundrens til 20 dele vand.

Hæld grundrens i beholderen inden du tilsætter vandet. Når du har rengjort med grundrens, skal du vaske overfladerne efter med rent vand.

HUSK:

Brug altid handsker og beskyttelsesbriller, når der arbejdes med grundrens. Undgå at få det i øjnene. Skulle det ske, skal du straks skylle grundigt med saltvand.

Det anbefales at opbevare grundrens utilgængelig for børn.

Grundrens kan i koncentreret form angribe pakninger, visse kunststoffer samt materialer af gummi.

Specifikationer

Tensider

Tensid er et stof der ændrer på et materiales overfladespænding, tension, så man kan blande stoffer som ellers ikke er blandbare, olie og vand f.eks. i vores rengøringsmidler.

Natriumhydroxid

Natriumhydroxid også kaldet Kaustisk Soda er stærkt ætsende, hvilket betyder, at man skal have sikkerhedsbriller på når man arbejder med det. Det er ikke skadeligt for det ydre miljø.

Tetrakaliumpyrophospat

Tetrakaliumpyrophospat er klassificeret som ufarligt hjælpestof.

Penselrens

Ærlik penselrens er fuldt deklareret og indeholder kun:

Vand

Brun sæbe 15-30% (Potassium Tallate)

Intet andet

Brugsvejledning

Dosering: Brug 4 spsk / 50 ml til 5 liter vand.
Penselrens hældes i beholderen inden vandet tilsættes.

Rensning af pensel, rulle eller andet maleværktøj: Smør penslen ind i penselrens og gnid produktet godt ind i penselhårene. Lad penslen stå 5-10 min. Skyl penselrensen ud med lunkent vand. Gentag behandlingen indtil al malingen er vasket ud. Tør penslen efter med en klud.

Er malingen på penslen størknet, kan du sætte penslen i blød – i et døgn. Skyl efter med lunkent vand, indtil al maling er vasket ud.

Penselrens kan også bruges til rengøring af:

  • tegl

  • skiffer

  • terrazzo

  • gummi

  • klinker

  • kork

  • ubehandlet træ

  • keramik

  • rustfri stål

  • porcelæn m.m.

 Der efterlades en klar smudsafvisende sæbefilm, som bliver stærkere efter flere behandlinger.

HUSK:

Det anbefales at opbevare penselrens utilgængelig for børn.

Godt for miljø og natur

Ærlik grundrens og Ærlik penselrens indeholder ingen uønsket kemi, og er naturligvis ikke tilsat flygtige opløsningsmidler (VOC), MI eller beslægtede  konserveringsmidler. Begge produkter er fuldt biologisk nedbrydelige, og vores penselrens blødgør og forebygger udtørring af penselhår. Den kan bruges både til vandfortyndbar og linoliebaseret maling.

Levering

Når du bestiller Ærlik produkter, bliver din bestilling gennemgået og pakket samme dag.

Du kan forvente levering indenfor 1-3 dage.